Skal dit selskab have en bestyrelse?

Ved nogle selskabsformer er det et krav, at have en bestyrelse. Ved andre er det frivilligt. Det og bestyrelsens medlemsantal kommer an på, hvilken type selskab det er og, hvor stort det er. Et aktieselskab skal fx have en bestyrelse, hvor et ApS selv kan vælge, om de vil have en. Hvis anpartsselskabet ikke ønsker en bestyrelse er det direktionen, som skal varetage de opgaver en bestyrelse ellers tager sig af.

Bestyrelsens forpligtigelser

De opgaver, som bestyrelsen forventes at varetage, har at gøre med virksomhedens fremadrettede kurs og strategierne for at holde den. I modsætning hertil er det direktionens opgave at forestå den daglige drift og ledelse. En del af bestyrelsens forpligtigelser er derfor at følge med i direktionens arbejde og sikre sig, at det følger de linjer de har stukket ud. Bestyrelsen står også for at skulle rekruttere og afskedige, når der skal ske en udskiftning af direktionens medlemmer.

Antal medlemmer i bestyrelsen

Det er et krav at bestyrelsen i et A/S har mindst tre medlemmer, hvoraf et er formand. Det er bl.a. formandens opgave at indkalde medlemmerne til bestyrelsesmøde. Derimod gælder der intet maksimalt antal for bestyrelsesmedlemmer. Man skal dog sikre sig, at der ikke er så mange medlemmer, at beslutningsprocesserne bliver ineffektive og tidskrævende. Modsat skal der være så tilpas med medlemmer, at det er muligt at fortage gode gennemdebatterede beslutninger, der er konstruktive for selskabets fremtid.

Når der skal vælges bestyrelsesmedlemmer

Det er på generalforsamlingen at selskabets bestyrelse vælges. Er der over 35 ansatte i et aktieselskab, er det de ansattes ret at vælge medlemmer, såkaldte medarbejderrepræsentanter, til bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmer skal for at kunne varetage posten være fysiske personer, der er myndige og må ikke være underlagt værgemål.